Søndag den 10. august

Heldagsregn – det et altså ikke det morsomste,  når man er på tur – hverken når man cykler eller sidder i sit telt! Godt, at der ikke har været ret mange dage som denne. 

Men jeg har nu fået pakket og smidt ud – så det meste skulle være i orden til i morgen,  hvor taxaen henter mig kl. 10. Det er i god tid, da flyet først går kl. 14.35 – men der er meget brug for min teltplads her, og så er det bedre at sidde i lufthavnen og vente i tørvejr.

Så der er blevet strikket en del i dag – og tænkt mange tanker dertil. Der er ingen tvivl om, at jeg har haft en fantastisk tur og oplevet mere end jeg kunne drømme om. Nu skal det hele fordøjes i den kommende tid. Men jeg tror ikke, at jeg kommer til at foretage en lignende rejse – foreløbigt i hvert fald. Det bliver simpelthen for ensomt. Jeg havde troet,  at jeg ville møde mange flere cyklister – også på min alder, men det har jeg ikke. Det er helt usædvanligt at se nogen på min alder på cykeltur – det studser folk meget over. Og så det, at jeg er alene. Det er også helt uhørt. 

Jeg har snakket ganske kort med mange søde mennesker- men har ikke fået rigtig kontakt med nogen. Det savner jeg.

Så fremover må jeg enten finde en at cykle sammen med  på ferie – eller jeg må rejse med mine kære – mere på deres præmisser. Det vil jeg så også glæde mig til. (Nu må vi snart til Italien igen, Ulla!)

Jeg er taknemmelig over, at det mest er gået rigtigt godt. Jeg har hverken været syg eller har haft nogle uheld – højst nogle punkteringer. Som jo aldrig kommer belejligt. Men det er dejligt at opleve,  at jeg er stærk både fysisk og psykisk!  Jeg er aldrig gået i sort – selv om det var tæt på et par gange. Det er godt at vide, at man kan finde den ekstra styrke,  der nogle gange er nødvendig. 

Det var nogle tanker på den sidste aften i Skotland. Tusind tak til alle jer, der har fulgt mig, sendt mig kærlige tanker og hilsner og har ringet til mig (Bjørn og Ulla især). Uden  jer tror jeg ikke, at jeg havde klaret det! 

Dette er altså de sidste Kærlige hilsner fra Skotland 

 

 

Reklamer

Lørdag den 8. august

Vejret har vist sig fra den pæne side i dag, hvor jeg har været på min sidste tur til Edinburg.  Jeg nød turen langs kanalen – jeg er faktisk kommet til at holde helt af den tur. Jeg gik rundt i byen et par timer og fandt gaver til de kære børnebørn,  drak kaffe på en hyggelig café og spiste endog varm mad ved 15 tiden.  Var tilbage på campingpladsen kl.17. 

Her forsøgte jeg at få den ødelagte arm af min trailer, så den kan fungere som taske for min cykel – men det lykkedes ikke med det værktøj,  jeg har. Jeg måtte derfor have hjælp af Alistair  –  værtindes unge søn – og så lykkedes det.  Det betyder så, at jeg må tage en taxa til lufthavnen – og det er faktisk en lettelse, at jeg ikke skal cykle derind på hovedvejen. Så nu er cyklen pakket ned i tasken! Det er helt mærkeligt – men nu er jeg parat. 

I morgen skal der pakkes og ordnes – og en del skal smides ud. Og så skal der nok gøres status på mange måder! Det skulle blive et værre møgvejr – men man ved aldrig herovre.

Kærlige hilsner til alle

Fredag den 8. august

Så lykkedes det – jeg har Ikke været ude at  cykle i dag!

Sad og hyggede mig i formiddags – selv om det var svært at sidde stille. Ved 12 – tiden kom den kære værtinde med et kort til mig og sagde,  at der 2 min. herfra er et fantastisk sted, der hedder Jupiters Artland. Det mente hun lige ville være noget for mig. Nu ved jeg godt, at når bilister siger 2 min. herfra – skal man tage det med et stort forbehold. Men jeg begav mig glad af sted.  Det tog så 1 time at nå.

Men pyt med det – for det var virkelig et fantastisk sted. Det ejes af nogle kunstnere i fællesskab, og de har hver især sat deres kunstneriske præg på det. Især de udendørs installationer var helt enestående.  De var bygget ind i landskabet på en forbløffende måde. Det skal vises – det kan ikke forklare.  Jeg gik rundt og nød det i nogle timer – og fik også et dejligt stykke quiche med kaffe bagefter. Og så nåede jeg lige tilbage inden regnen kom.

Og så har det ellers styrtet ned hele eftermiddagen. Jeg har siddet trygt i mit telt og strikket.  Er nu i gang med forstykket efter at bagstykket er færdigt. 

I morgen skulle det til gengæld blive dejligt vejr, så der tager jeg den sidste tur til Edinburg. 

Jeg har ikke fået fortalt,  at der ikke bliver noget Tattoo for mig i denne omgang. Det starter kl. 21 om aftenen og er færdigt kl. 23.30. Og jeg skal ikke ud og cykle langs kanalen midt om natten!  Desuden koster en billet 900 kr. – så det må vente til næste gang, jeg kommer til Skotland – i bil – og kan bestille en billet i god tid. Så er det nemlig halv pris. 

Tak for din hilsen kære Anna. Jeg håber du får nogle hyggelige dage i Hee.  Du må hilse omkring dig. Jeg skal nok svare dig i morgen – der er nemlig det underlige, at jeg ikke kan svare med det engelske simkort i telefonen. Men jeg kan godt læse mine emails.

Også tak for hilsen fra Ulla. Jeg håber I har nydt også denne dag på Samsø. I skal vel også op til Nordby – og bakkerne? 

Kærlige hilsner til alle

 

Torsdag den 7. august

Det har været det skønneste vejr i dag – sol og omkring 22 grader.

Jeg tog tidligt af sted mod Edinburg – denne gang medbringende et kort, således at jeg skulle kunne finde den botaniske have, som ligger i den nordlige del af byen. Det lykkedes da også.

Det var en utrolig oplevelse – noget så smukt tror jeg ikke at jeg har set før. Spændende gamle træer, temahaver,  masser af vand og store sten. De smukkeste blomster og stedsegrønne vækster og en køkkenhaveafdeling uden sidestykke. Jeg tror der var ti forskellige bud på potager,  som jeg nu endelig har fundet ud af, hvad er. Hold da op hvor det gav lyst til at gå i gang. Dejligt at jeg vil have masser af tid næste forår!

Jeg flottede mig med at spise i havens restaurant.  Røget laks til forret og makrel til hovedret. Jeg savner godt nok fisk! Med et glas hvidvin koster sådan en udskejelse 200 kr. og det var virkelig lækkert – så det er ikke så galt, synes jeg. 

Hjemturen langs kanalen gik fint,  så jeg var ‘hjemme’ kl. 19. Vaskede tøj for sidste gang og spiste lidt brød m.m. Og så fik jeg snakket med både Bjørn og Sølvi. Det var smadder hyggeligt! 

Det er lidt mærkeligt,  at der nu kun er 3 dage tilbage i Skotland. Det har været virkelig fint at være her på denne private campingplads den sidste uge. Rart med et slags tilholdssted . Værtinden er helt fantastisk – hun lyder fuldstændig som Værtinden på Halløj på Badehotellet  – bare meget mere eksalteret. Men hun er så sød! 

Kærlige hilsner til alle 

 

 

Onsdag den 6. august

Jahhh,  yr.no har som regel ret, så jeg vågnede til regn. Tog den ned ro hele formiddagen,  hvorefter det så ud til at klare op. Så jeg pakkede cyklen og tog ned til kanalen,  hvor jeg drejede til venstre denne gang.  Jeg ville besøge byen Linlithgow,  som jeg ikke fik set sidst jeg var på de kanter (tæt på den sidste campingplads).

Det var en lidt sej tur på en  plask våd sti – og som vanlig var turen længere end jeg have regnet med. Så jeg har cyklet 45 km på denne hviledag. 

Men det var nu hele sliddet værd,  for det var en rigtig smuk og hyggelig by, som lå idyllisk ved en sø – og med et flot gammelt slot, som jeg også fik besøgt.

Efter at have handlet mad til aftensmaden cyklede jeg hjem. Det var endnu sejere for det havde åbenbart regnet i løbet af eftermiddagen.  Jeg kørte i vand og mudder det meste af turen og var først ‘hjemme’ kl. 20. Og så var det i gang med at vaske cykel – hold op hvor så den ud!

Jeg har snakket med min dejlige datter i dag – og alle 3 skønne børnebørn.  Sikke skønt det var! Jeg glæder mig rigtig meget til at se dem alle snart!

Mange tak for din email,  Sølvi!  Hvis du fortæller mig, hvilken aften du er hjemme, sætter jeg bare mit danske simkort i telefonen – og så kan vi snakke sammen. Det ER  kompliceret med to simkort – men det er meget billigere med det engelske, så det bruger jeg hele dagen.

Nu, hvor klokken snart er 22 er her helt mørkt – og jeg vil putte mig.

Kærlige hilsner til alle

 

 

Tirsdag den 5. august

Det har været en stille dag i dag med godt vejr indtil kl. 18.

Efter at have lappet alle 3 slanger cyklede jeg mod lufthavnen. Tænkte det ville være godt at kende vejen inden jeg skal have traileren med. Det er skønt at køre uden trailer igen!

Det viste sig at være en rigtig god ide – da det var temmelig kompliceret at finde vej i alle de rundkørsler og motorveje omkring lufthavnen.  

Efter at have fået en kop lufthavnskaffe kørte jeg videre ind til Edinburg centrum. Der gik jeg rundt nogle timer og nød byen, som er meget dejlig – på trods af alle de mennesker.  Nu gik jeg også uden for selve centrum. Der er mange grønne områder og gaderne ligger i et meget kuperet område, hvilket er charmerende. 

Da jeg skulle ‘hjem’  til campingpladsen valgte jeg at køre ud i det blå – det vil sige udenfor de kendte cykelruter. Blot mod vest. Da klokken var omkring 16 lagde jeg pludselig mærke til, at jeg var enormt sulten. Jeg havde faktisk ikke spist siden morgenmaden – og jeg var lettere rundt på gulvet. Heldigvis var der et kæmpe indkøbscenter lige i nærheden.  Så kom næste problemstilling: Hvor var jeg henne? Jeg anede det ikke. Det var godt nok mærkeligt at gå hen i butikkens information og spørge,  hvor jeg var!  Men straks var 3 mennesker involveret i at vise mig, at Union Canal var lige i nærheden.  Og gæt om jeg var glad for at se den igen? Jeg satte mig ved kanalen og spiste – og alt var godt igen.

Nu er jeg tilbage på ‘min plads’ –  ren og velfornøjet.  I morgen skulle det blive regnvejr i følge yr.no – så det bliver nok en fridag på pladsen. Det tror jeg også, at jeg har godt af.

Tusind tak for dejlige hilsner fra Susanne og Heidi N. Jeg tror nu ikke,  at du skal være bange for at jeg løber fra dig og Astrid på fjeldet, Susanne. En ting er at cykle – en anden at vandre. Men jeg kan godt mærke,  at formen er blevet bedre. Og jeg har svært ved at holde bukserne oppe efterhånden! På trods af masser af fudge og kager. 

Og jeg må indrømme,  at jeg også tænker på jer, mine “gamle” kollegaer indimellem,  Heidi! Jeg håber selvfølgelig at I alle har det godt. Hvordan går det med at finde arbejde, kære Heidi?

 Kærlige hilsner til alle 

 

Mandag den 4. august

Det gik så fint i dag! Jeg var ellers noget bekymret,  da jeg tog af sted på cyklen – fordi kæden var utrolig løs.  Men der var fint med luft i begge dæk. 

Jeg fandt hurtigt ned til Union Canal og fulgte den hele vejen ind til centrum af Edinburg. En fin tur i dejligt vejr.  Det var også forholdsvis hurtigt at finde forretningen, en specialforretning for Brompton cykler. Heldigvis havde de også åbent – og de var virkelig specialister.  De havde alt det, der skulle bruges – og kunne lave det hele i dag. Jeg kunne bare komme tilbage kl. 17.

Så skulle jeg have 5 timer til at gå og besluttede mig for at se Edinburg Castle i første omgang. Men det var der så sandelig også mange andre, der ville i dag!  Først var der en halv times kø for at komme ind, og så var der en halv times ventetid for at komme ind alle steder! 

Det orkede jeg simpelthen ikke, så jeg gik ind på deres restaurant i stedet for – og bestilte skotsk fiskeplatte.  Det var virkelig en spøjs oplevelse: En smule silde postej,  en marineret sild med løg og et stykke varmt røget laks. Tilbehøret var surt syltede gulerødder og 4 små havrekiks. Til det et glas hvidvin. Jeg kom til at tænke på en gang i Østrig,  hvor Torben og jeg bestilte varm chokolade og varm sylte. Det var også lidt af en overraskelse,  vi fik der.

Efter denne kulinariske oplevelser gik jeg rundt i Edinburg og så på folk og fæ.  Der var så mange turister – og så meget leben og gadeoptræden,  at jeg snart havde fået nok af det og fandt tilbage til cykelforretningen. Da var klokken kun 16, og cyklen var ikke færdig,  men jeg fik lov til at sidde i en rigtig flyder,  de havde stående.  Og snart var cyklen færdig – så god som ny: 2 nye dæk,  nye bremser og justerede gear. Den søde mekaniker forklarede op og ned af stolper – og jeg forstod ikke en skid – så jeg håber virkelig ikke at jeg på et tidspunkt bliver nødt til at skifte en slange på baghjulet selv! 

Hjemturen langs kanalen gik godt, selv om jeg nu mødte en masse cyklister, der kørte som vilde på den smalle sti. De er jo vant til turen – mens jeg,  der nu var på vandsiden denne gang, var ved at få nervøse trækninger indimellem. Jeg ville meget nødigt ende i den beskidte flod!

Men alt gik som sagt godt – og vejret har været fint hele dagen. Nu nyder jeg en øl og livet omkring mig.  I morgen vil jeg ud på en lille tur – vejret skulle også blive fint i morgen.

Tak for din hilsen, Ulla. Selvfølgelig må man forvente nedslidte dæk efter 2000 km! Alt i alt har jeg nu cyklet 4000 km på cyklen i det år, jeg har haft den. Så der skal kræses lidt for den. Det syntes mekanikeren også!

Knus til alle

 

Søndag den 3. august

I dag har humøret været meget bedre! 

Jeg var så træt i går aftes, at søvnen indhentede mig inden whiskyen. Der er derfor endnu ikke taget hul på de dyrebare dråber. Måske i aften?

Efter en god nats søvn vågnede jeg op til sol. Ufatteligt, som vejret kan skifte herovre. Inden småregnen kom ved 12 -tiden var alt blevet tørt, jeg havde undersøgt alle 3 slanger med hul i – og fundet ud af, at hullerne ikke sad på samme sted, som min ven bilmekanikeren havde hævdet. Det udelod derfor den mulighed, at det var fælgen, der var noget i vejen med. Efter at have taget adskillige fotos af, hvordan baghjul med gearing m.m så ud, vågede jeg mig til at tage hjulet af. Det virkede godt nok skræmmende (at skulle samle det igen, altså). Ved grundig undersøgelse af dækket fandt jeg 2 små glasskår og et større. Disse blev fjernet og den sidste hele slange sat i. 

Og nu kommer det fantastiske: Pludselig stod der en ung mand med sin cykel og spurgte, om jeg havde lånt værtindes umbracconøgler? Det havde jeg, og så sagde han: Jeg har også en Brompton hjemme. Det korte af det lange er, at han var sød at hjælpe mig med at sætte hjulet på igen. Han var nu også usikker og havde heller ikke prøvet det før, men det så alt sammen rigtigt ud, da vi var færdige – med kulsorte hænder.  Det eneste kedelige var,  at der var en stor møtrik til overs! 

Denne frelsende engel var i øvrigt musiker og havde spillet på Halkjær festivalen ved Nibe for nogle år siden.  Pudsigt.

I morgen vil jeg vove mig ind til Edinburg med/på min cykel. Ved Bjørns hjælp har jeg fundet en Brompton forhandler inde i byen, så jeg håber meget, at han har et ekstra dæk eller to – og kan tjekke,  om hjulet er rigtigt sat på. (Baghjulet er helt nedslidt – efter 2000 km. på de skotske veje). 

Jeg har nu endelig besluttet at blive på denne campingplads indtil jeg skal hjem næste mandag.  Pladsen er virkelig dejlig,  her er ca. 10 km til lufthavnen og 20 km ind til byen. Jeg vil cykle ind (forhåbentlig! ) til byen – måske hveranden/måske hver dag – og se alt det, der er spændende.  Måske kan jeg få en billet til Tattoo’et!

Resten af dagen har jeg slappet af.  Det har småregnet en del – og det er køligt om aftenen nu. Jeg har jo ikke rigtigt noget mad – og jeg vover ikke at cykle ind til den lille by, der ligger 6 km herfra – så noget måtte jeg finde på her til aften.  I receptionen sælger de bacon fra frilandsgris, og æg,  så det blev aftenens menu. Jeg troede det var løgn, men jeg kunne sagtens spise 200 g pragtfuld back bacon. Hvad siger I så, Plougstrup og Plougstrup – er I ikke imponerede?

Tusind tak for hilsner fra Anna, Karen, Ulla og Lisbeth – og tak for snak med både Ulla og Bjørn i dag. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der er mange, der følger mig – og mange,  der holder af mig. Det er i høj grad gengældt!

Og nu til køjs. Jeg sover i øvrigt fortræffeligt på min tynde madras. 8 timer hver nat!

Kærlige hilsner til alle

 

Lørdag den 2. august

I går morges forlod jeg så Stirling for at drage sydøst på. Som altid, når man forlader en rute for at finde en campingplads,  er det vanskeligt at finde ruten igen. Det var det også i går – jeg cirklede rundt om byen i lang tid – og kom vidt omkring. Men pludselig var den der. Det var en jævnt kedelig tur til Falkirk.  Også der havde jeg svært ved at finde det berømte hjul, men det lykkedes. Og sikke et bygningsværk! Det er verdens første og eneste roterende bådlift som forbinder Union Canal  med Forth og Clyde Canal. En kæmpe stor roterende lift,  hvor bådene en ad gangen kan blive løftet op eller ned imellem kanalerne.  Det er en stor turistattraktion, og der var masser af mennesker. Og så cyklede jeg hele eftermiddagen langs Union Canal på vej østpå. Kanalen fører helt til Edinburg,  men så langt skulle jeg jo ikke.

Ved en lille by, Linlithgow kørte jeg væk fra kanalen for  at komme op på en campingplads i Beecraighs Country Park. Jeg var træt,  da jeg ankom, og fik kørt forkert –  så jeg landede på teltpladsen.  Der så ud til at være god plads til min store glæde. Derpå skulle receptionen findes. En sød dreng tilbød at følge mig derop. I receptionen sagde de Gudhjælpemig at alt var optaget! Men jeg fik nu lov til at slå teltet op. Min søde ven,  Aron var på telt tur med sin mor og far og bror – og 3 Sibirien huskies,  der gøede som vanvittige. Jeg kom godt nok til at tænke på dig,  Susanne!

Mens  jeg fik vasket mit tøj og nød solens sidste stråler, måtte Aron og hans familie gå med hundene i 4 timer -indtil der var ro i lejren og de kunne komme tilbage. Absurd!

I dag har det regnet hele dagen! Lige fra morgenstunden.  Så jeg måtte pakke et vådt telt ned og begive mig på vej. Det var en smuk tur på trods af regnen gennem et meget bakket landskab.  Ja,  det betyder mange gåture – men det er nu smukkere. Men morsomt er det jo ikke med heldagsregn. Og her kunne min nye jakke heller ikke slå til! 

Men så skete det, jeg har gruet for: Jeg punkterede på baghjulet!  Der stod jeg i regnen og stirrede på hjulet, Men jeg turde ikke begynde at tage hjulet af. Så jeg traskede ind til en nærliggende lille by, hvor jeg fandt et autoværksted, der havde åbent.  Og den sødeste unge mand turde godt gå i gang ned at skifte slangen. Og jeg var lykkelig. Desværre gik det ikke. Han satte to nye slanger i – men der må være noget i vejen med dækket – eller hvad ved jeg.  Luften gik hver gang ud igen. Jeg måtte så gå videre og tænke over, hvad jeg så skulle. Til sidst besluttede jeg mig for at ringe til den campingplads, jeg havde tænkt mig op til – lige udenfor Edinburg fir at spørge, om de havde plads til mig, hvis jeg kom. Det skulle de nok finde ud af. Så jeg fik fat i en taxi,  der gerne ville køre mig og alt mit grej de 15 km op til campingpladsen.

Så her sidder jeg  i et klamt telt – ja alt er klamt!  Men jeg har været i bad og fået tørt tøj på –  og jeg kan være her så længe,  jeg vil, sagde den søde dame. 

Så nu falder jeg til ro – med en whisky!  I morgen eller på mandag må jeg så finde ud af, hvordan jeg får fat på et nyt dæk. 

Ulla og Bette ringede til aften – det hjalp på humøret og moralen- så tusind tak for det! 

Kærlige hilsner til alle!

 

Torsdag den 31. juli

Min sidste feriedag!  I morgen er jeg for alvor pensionist.  Mærkeligt at tænke på – men det føles godt og rigtigt!

Jeg har brugt min sidste feriedag på at se Sterling. Først cyklede jeg op til Wallace monumentet. Et imponerende monument over Skotlands første virkelige krigshelt,  som var med til at vinde slaget ved The Bridge of Sterling  – jeg kan ikke huske hvornår. Tårnet er 67 m højt og der er 246 trin op. Til gengæld er der naturligvis en fantastisk udsigt deroppe fra!

Derefter gik turen ind til selve Sterling med det berømte slot. Og det var også imponerende!  Byen var ligeledes rigtig hyggelig – og fyldt med glade turister fra hele verden lød det til. Jeg nåede også at besøge biblioteket,  så jeg kunne ordne mine ‘banksager’ og printe min flyvebillet ud.

Jeg har hygget mig på campingpladsen her til aften – lavet mad og strikket. I morgen cykler jeg mod Edinburg.  På vejen vil jeg besøge Falkirk og se den berømte Union Canal og Falkirk Wheel.  Det beretter jeg om i morgen.

Tusind tak for telefonsnakken, kære Ulla! 

Kærlige hilsner til alle.